Social og kulturel identitet
Sammenhold og fællesskab!
Disse ord går igen - næsten lige meget hvem man taler med i Vorbasse.
Der er stærke sociale og kulturelle værdier i Vorbasse, og der er mange flere ord, som går igen, når vi har interviewet borgere om sociale og kulturelle forhold:
- Tolerance
- Sammenhold og fællesskab
- Genkendelighed
- Vi kommer hinanden ved
- Vi bekymrer os om hinanden
- Forskellighed er godt ·
”Vorbasse har et godt sammenhold og et godt fællesskab” |
Når det gælder, står vi sammen
- Man skal yde en indsats i Vorbasse
- Udvikling! – Den skaber vi selv!
Vi kigger i de næste afsnit nærmere på, hvordan borgerne selv beskriver Vorbasses sociale og kulturelle identitet.
Borgere om Vorbasses SOCIALE identitet
Sammenhold, naboskab og netværk
”Vi er gode til at stå sammen i Vorbasse – også andre beundrer os dette”. Som bevis på et stærkt sammenhold fremhæves igen og igen at det kunne lade sig gøre at samle lokale kræfter til udvidelse af Fritidscenteret: ”I Vorbasse er vi gode til at løfte i flok. Der er altid nogle ildsjæle, der kan sætte noget i gang – og følge op på det”. Lige så meget tales der om det fantastiske frivillige samarbejde, som hvert år får Vorbasse Marked op at stå, som symbol på sammenhold i byen.
Der er andre kræfter at trække på, hvis man kommer i vanskeligheder i Vorbasse fortæller én: ”Vorbasse er virkelig en by, der har meget at byde på, i den retning. Et bund solidt netværk dækker byen. Man låner til hinanden – også til fester, arrangementer mv. også til store ting. Der er SAMMENHOLD!”
Der er godt naboskab: ”man kommer hinanden ved”. Det fremhæves også, at det brede foreningsliv gør, at man kommer hinanden ved på tværs: ”Det bedste ved trivslen i Vorbasse er, at man mødes på tværs”.
I en uge kunne unge i Vorbasse drøfte Vorbasses fremtid på facebook også de unge peger på sammenhold og fællesskab som nogle af de vigtigste værdier i Vorbasse
|
 |
Noget tyder på, at der er lidt forskel på naboskabsfølelsen i forhold til, hvor man bor i byen. Én udtrykker: ”Det er nok nemmere at få et godt naboskab i de kvarterer, hvor husene er bygget næsten samtidig, for der har folk boet i mange år, og så kommer der en ny en gang i mellem”.
Ordet netværk optræder hyppigt: ”Vi har et godt socialt netværk i foreningslivet” siger én. Der er både mange formelle og uformelle netværk. Én fremhæver det tætte netværk i den gamle bydel: ” F.eks. har vi Røde Kors-butikken, som drives af 37 frivillige kvinder”.
I Grundejerforeningen er beboerne frivillige hjælpere. Foreningerne spørger alle, om de vil hjælpe med. En forælder fortæller: ”Nogle gange mangler de hjælpere, så må man træde til. Det giver forpligtigelser, hvis man har børn, som nyder godt af de mange muligheder. Mine to børn går til fodbold og gymnastik for i alt 1.500 kr. om året… Foreningerne er alle meget aktive på Vorbasse Marked, hvor de tjener penge, som så kommer lokalsamfundet til gode ved, at man betaler lavere kontingenter… Her er et utal af muligheder i Vorbasse”.
Ildsjæle værdsættes
Vorbasse er karakteriseret ved usædvanligt mange foreninger med mange ildsjæle: ”Vi har et rigt og fantastisk foreningsliv… Har folk lyst, er der altid muligheder”. Man er bevidste om den særlige egenskab, og man er også bevidste om, at der skal fostres nye, og at der skal skabes kontinuitet. Man ser, at kredsen af ildsjæle er vokset meget i forbindelse med udvidelse af Fritidscentret – som én siger: ”Fritidscentret skubber til noget, det er omdrejningspunktet”.
Som alle andre steder fremhæver man også i Vorbasse, at initiativtagerne ofte er Tordenskjolds soldater, man mener også, at man formår at værdsætte initiativtagerne: ”Der er nogle, der er villige til at gå i spidsen for nye tiltag. Vi skal huske, at værdsætte de, der gider tage et ekstra slæb. Ildsjælene skal vi være glade for, at vi har, og vi skal anerkende dem. Vi skal passe på, vi ikke bare forventer og ikke selv yder en indsats. Jeg mener, vi her i byen har en tradition for dette f.eks. med Årets skulderklap”.
Kroen og bageren nævnes som erhverv, der også deltager i det sociale liv: ”de fungerer rigtig godt til byens fordel”.
Familieby med mange tilbud
Der er stort fokus på Vorbasse som familievenlig by: ”Det er vigtigt, der bor unge mennesker og familier her, så har vi også ildsjælene”. Det understreges, at Vorbasse skal kunne tiltrække de unge familier med gode muligheder. Derfor er det vigtigt, at dagpleje, vuggestue og børnehave fungerer godt – og at der er en velfungerende skole. Flere er stolte af skolen: ”Der er ikke mange elever, der bliver ”tabt” i Vorbasse skole”. Man fremhæver den gode undervisning – den røde tråd og andre læringsmetoder. Desuden mener man, at skolen er god til integration generelt – også mellem aldersgrupper. ”Det er super flot, at vi har en skole i sådan en lille by – og gode tilbud til børn og unge”.
Der udtrykkes en fælles holdning til, at der er mange tilbud i Vorbasse, som er meget dækkende aldersmæssigt. Der er mange idrætstilbud til unge mennesker. Vorbasse er kendetegnet ved, at der bliver dyrket meget sport i forhold til byens størrelse.
Der udtrykkes bred tilfredshed med byens tilbud på det sociale område: ”Der mangler ikke rigtig nogen social service byens størrelse taget i betragtning”.
Tilflyttere – ny i Vorbasse
De interviewede har stort fokus på at få tilflyttere til byen – og man mener også, at man er gode til at tage imod tilflyttere. Én udtrykker: ”Byen er enormt god til at tage imod fremmede, man bliver bedt om at deltage og være aktiv. Det er en god overlevelsesstrategi at være åbne”.
Der udtrykkes holdninger til at tilflyttere involverer sig: ”Man skal selv tage initiativ til aktivt at gå ind i livet i Vorbasse. Ellers keder man sig ihjel”. Én udtrykker: ”Om tilflyttere falder til, afhænger af om de opsøger naboen”. Flere udtrykker, at når man først får børn, kommer man helt naturligt i kontakt med andre, men i øvrigt skal man blot hjælpe med ”Markedet” eller dyrke sport: ”så er man inde”.
Udfordringer: Tilbud til unge og foreningernes kommunikation
De unge fortæller, at den kommunale ungdomsklub kan være kedelig: ”Der er ingen tilbud, og de unge får lov til at passe sig selv. Vi mangler seriøst klubarbejde, et værested/værksted med voksenbemanding, der gider lytte og være sammen med de unge. Vi må ikke forvente, at kommunen løser opgaven for os”. En lokal mekaniker nævnes som en person, der har samlet mange unge op, der havde færre muligheder, og hos ham fandt de ud af, at de alligevel kunne bruges og fik mod på at lære mere.
I det hele taget er der fokus på, at der mangler væresteder til unge, som ikke har lyst til at deltage i det organiserede foreningsliv. Det nævnes, at man savner nogen, der gider gå foran i mere tværgående aktiviteter – ting på tværs af kendte grænser. Én som kan skabe sammenhold på tværs: ”Fritidscentret skaber sammenhold på tværs. Det skal vi have mere af”.
Selvom Vorbasse er karakteriseret ved at have usædvanlig stor deltagelse i foreningslivet, er der stadig mange, som ikke deltager. Derfor sætter nogle spørgsmålstegn ved, om informationen fra foreningerne når langt nok ud.
Borgere om Vorbasses kulturelle identitet
Foreningslivet især tegner kulturlivet i Vorbasse
Alle interviewede fortæller om foreningslivet. Man får indtryk af at Vorbasse = foreningsliv. Én beskriver byens stærke engagement som noget særdeles positivt for dem som er med og som noget, der kan være svært at stå udenfor som beboer i Vorbasse: ”Fantastisk så rigt foreningslivet er. Der er et enormt aktivitetsniveau, men det er ofte Tordenskjolds soldater, det er man ofte selv ude om. Man glemmer at spørge dem der ikke er med. Man er ikke involverende... Fællesskabet er meget stærkt i Vorbasse… svært at stå udenfor”.
Markedet er en institution for sig og giver grobund for mange foreninger: ”De fleste har ejerskab over for Markedet”. Foreningerne tjener penge, som bl.a. bruges til at nedsætte kontingenter, så flere kan få glæde af alle tilbuddene i Vorbasse. En stor stolthed præger samarbejdet omkring Markedet: ”Jeg er stolt af at vi kan stå sammen og løfte i flok – det giver lyst til at bruge 40 timer om ugen – ud over den almindelige arbejdsuge. Jeg er stolt af de resultater det er blevet til”. Selve Grundejerforeningen (markedsarrangør) er afgrænset til bygrænsen. Deltagere udenfor har ingen stemmeret.
Det meget rige foreningsliv er noget man gerne vil satse på: ”Der er rigtig god opbakning til de arrangementer og tiltag, der gøres i Vorbasse”.
Arrangementer
Der er utallige arrangementer i Vorbasse. Der er gode arrangementer på kroen: ”De gør det fantastisk godt” – og de nøjes ikke bare med at drive kro. Kroparret er gode til at trække gode navne til og alle bakker op”.
Foreninger samarbejder om forskellige arrangementer. Spejderne og Erhvervsforeningen står for fastelavn. Erhvervsforeningen er også primus motor i.f.t. både juleoptog og torvedag. Labriløbet er en tilbagevendende begivenhed i Vorbasse. Erhvervsforeningen står i øvrigt for juledekorationspyntning, flagallé m.m. Ellers kan man deltage i KFUM, Tennis, Volley, Fodbold, Fitness, Fiske, Jagt, Kroket, Badminton m.m.
Lokalrådet nævnes også som et stærkt aktiv, der gør en stor indsats for området med en masse gode tiltag.
Det siges, at det er blevet mere moderne at sidde i foreninger og menighedsråd for at få lov til at præge disse. Dette opleves som meget positivt af den, som udtaler sig.
Samarbejde og indsatser
Der peges på et generelt godt samarbejde mellem foreningerne. Grundejerforeningen styrer Markedet, hvor man kobler sig på som forening. Det fungerer generelt godt, udtrykker de fleste: ”Alle vil gerne hjælpe Vorbasse Marked. Vi bidrager med et eller andet. Vi får lave kontingenter p.g.a. penge fra Markedet”.
Kirke og religion
Vorbasse har tradition for en stærk og aktiv menighed, som også af de interviewede opleves som en stærk ressource: ”Det kirkelige respekteres. Der er en ikke fordømmende åbenhed…”. ”Sogneforeningen gør det godt”.
Der refereres til den fantastiske tilslutning, der var til sidste menighedsrådsvalg.
Det opleves som, at der er stor interesse – og det er godt. Man irriterer sig dog over uheldige læserbreve: ”Uheldigt, at læserbrev stempler en stor gruppe som ”fundamentalistiske kristne”. Vi adskiller os ikke væsentligt fra flertallet, og læserbreve rammer os hårdt….” Kampvalg til menighedsråd er positivt, det vidner om at vi har megen kapacitet i byen”. Sogneforeningen laver mange arrangementer i byen, og der er stor opbakning omkring disse – f.eks. Erik Grip, indlæg om narkomisbrug, foredrag, underholdning.
