Vore lokaler er til for jer - Brug dem
Lokalerne stilles gratis til rådighed for kommunens institutioner og foreninger – øvrige mod betaling.
Biblioteket udlåner, overhead-projektor, flip-over og projektor. Pc’er samt internetadgang og kopimaskine kan benyttes på stedet.
Ved lån af lokaler skal følgende overholdes:
Det lånte lokale afleveres i samme stand, som det er modtaget. Det er ikke tilladt at medbringe kaffe og brød, øl og spiritus m.m..
Mødelederen er ansvarlig for, at lukke vinduer, slukke lys og at låse alle benyttede døre. Nøglen skal afhentes på biblioteket inden lukketid og afleveres samme aften i bibliotekets afleveringskasse i avislæsesalen.
Aftale om lån af lokaler, materialer og apparatur træffes i god tid før brug - gerne på tlf. 72 13 15 00. Aflysning af et arrangement skal meddeles hurtigst muligt.
Priser for lån af lokaler - - hvis det ikke er en lokal forening
Teatersalen: |
|
Uden opstilling |
852.00 kr. |
Med opstilling af borde/stole |
1.291.00 kr. |
Brug af scene og udstyr |
620.00 kr. |
Møde 1 og 3 |
310.00 kr. |
Møde 2 |
150.00 kr. |
Forhallen: |
|
Uden opstilling |
852.00 kr. |
Med opstilling |
1.291.00 kr |
Café Succes
For at cafeen kan betjene husets brugere bedst muligt, skal man lave aftale på forhånd, hvis man ønsker at gøre brug af cafeen i forbindelse med et møde.
Hvis en forening ønsker at få kaffe m.m. serveret i et af Billund Centrets lokaler, skal der foretages bestilling i cafeen senest dagen før, tlf. 7213 1512 - varm mad 5 dage før.
Ved mødets begyndelse meddeler foreningen cafeen, hvor mange deltagere der er mødt.
Ved større arrangementer holder cafeen åbent ud over normal åbningstid - men det kræver, at man bestiller dette mindst 14 dage før.
Café Succes åbningstider
Tirsdag - lørdag 11.00 - 21.00 (15/5 - 31/8)
Tirsdag - lørdag 11.00 - 20.00 (01/9 - 14/5)
I åbningstiden kan man læse aviser, se offentligt informationsmateriale, tv og udstillinger m. m.
Følgende lokaler er til rådighed - også uden for Billund Centrets åbningstid
- Teatersalen kan benyttes hele dagen. Siddepladser til 300 - dog kun 200 hvis man skal sidde ved borde. Scene, lys- og lydanlæg med projektor, flygel og talerstol.
- Møde 1 kan benyttes hele dagen. Siddeplads til 40 ved borde. Klaver, overhead-projektor og tavle.
- Møde 2 kan benyttes hele dagen. Siddeplads til 8 personer ved borde. Pc´er tilgængelig med internetforbindelse, diverse programmer, farveprinter og scanner.
- Møde 3 kan benyttes hele dagen. Siddeplads til 25 personer ved borde. Klaver og tavle.
- Biblioteket kan benyttes hverdage fra kl. 20.00, lørdage fra kl. 13.00 og søndage hele dagen. Brugerne sørger selv for bord- og stoleopstilling.
- Forhal med pejs, udstillingsvægge, montrer og flygel. Kan benyttes til møder og arrangementer.
- Cafe Succes. I åbningstiden er der mulighed for at holde mindre møder. Cafeen kan holde lukket i kortere tid til private arrangementer som kirkekaffe og fødselsdage. Aftale herom kan træffes på tlf. 7213 1512. Plads til ca. 80 personer ved borde.