Søg Søg

Tag- og overfladevand

Overfladevand er regnvand fra tage, veje og andre befæstede arealer. Overfladevand kan være forurenet med stoffer fra det område, der afvandes (Oliespild fra biler, tungmetaller og PAH, sprøjtemidler fra behandlede grønne arealer, næringsstoffer osv.). Derfor kan det være nødvendigt at stille krav om rensning eller behandling af overfladevand, inden det udledes til offentlig kloak eller til recipient.

Når tag- og overfladevandet skal udledes til vandløb eller sø, skal kommunen give tilladelse til udledningen, før den etableres. Har du noget tag- og overfladevand, du skal udlede kontakt kommunen. Kontaktoplysningerne findes til højre.

Samtidig skal man være opmærksom på, at kraftige regnskyl kan give meget store mængder overfladevand på kort tid. Den slags spidsbelastninger kan overbelaste kloakken eller recipienten. For at modvirke dette kan der stilles krav om etablering af forsinkelsesbassiner eller lignende.  

Billund Kommune kræver ikke tilladelse til nedsivning af tagvand for mindre tagarealer. Det er det vigtigt, at de etablerede faskiner og rørføringer overholder afstandskrav og normer for udførelse. Du kan se vejledende retningslinjer for tag- og overfladevand her.

Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk
Borgerservice ▪ Tinghusgade 15 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7015 ▪ mail: borgerservice@billund.dk
Cookies- og privatlivspolitik