Søg Søg
Forside / Teknik og miljø / Natur & vandløb / Naturoplevelser og færdsel i naturen

Naturoplevelser og færden i naturen

Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet foldere, der beskriver områderne:

  • Randbøl Hede
  • Grene Sande
  • Syvårssøerne

Du finder folderne, der bl.a. beskriver mulighederne for vandreture i områderne i boksen til højre.

Naturbeskyttelseslovens regler om offentligheden adgang til naturen er et udtryk for den ret, alle har til at færdes og opholde os i naturen. Men du skal tage hensyn til dyr og planter og andre mennesker, du møder i det fri. Og der skal tages hensyn til landmænd og skovejere og andre private grundejere. Derfor skal du følge de regler, der er i folderen "Naturen må gerne betrædes - men træd varsomt". Her ses en forkortet udgave:

  • Du må gå langs alle kyster og strande i Danmark.
  • Du må cykle og gå på veje og stier i skovene.
  • I offentlige skove må du også gå udenfor stierne, men ikke cykle.
  • Du må cykle og gå på alle anlagte veje og stier i de åbne land, også selvom der er opsat skilte med "privat vej".
  • Du må færdes til fods på græsarealer, altså udyrkede arealer, der ikke er hegnede. Det gælder dog ikke bræmmer langs vandløb.
  • Færdsel sker på eget ansvar
  • Husk at hunde skal føres i snor hele året, når du færdes ude i det åbne land, dog skal du på strande og kyster kun føre hunde i snor fra 1. april - 30. september. Skov- og Naturstyrelsen har etableret over 100 hundeskove. Her må din hund boltre sig uden snor men med ledsager. Se mere på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside som du finder i boksen til højre

Folderen "Naturen må betrædes - men træd varsomt" fås på biblioteket.
Se mere på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside som du finder i boksen til højre.

Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk
Borgerservice ▪ Tinghusgade 15 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7015 ▪ mail: borgerservice@billund.dk
Cookies- og privatlivspolitik