Søg Søg
Forside / Børn og unge / Samråd, unge lovovertrædere

Samråd for unge lovovertrædere

Siden starten af 2010 har Billund Kommune haft et Samråd for unge lovovertrædere. Samrådet består af repræsentanter for Politiet, Kriminalforsorgen, Kommunen og Anklagemyndigheden og behandler sager, hvor unge mellem 15 og 18 år har begået kriminalitet der gør, at sagen skal i retten.

Formålet med Samrådets arbejde er at forbedre indsatsen over for den unge, så der bliver en sammenhæng mellem myndighedsudøvelse, det retslige, det uddannelsesmæssige og det sociale system og dermed en større chance for, at den unge ikke begår kriminalitet igen.

Samrådet udarbejder en samlet udtalelse og indstilling til brug for rettens afgørelse og skal efterfølgende være rådgivende i vurderingen og indberetningen af vilkårsovertrædelser.

Faste deltagere i Samrådet for unge lovovertrædere:
Lederen af Familieafdelingen i Billund Kommune (formand for Samrådet)
Politikommisær ved lokalpolitiet i Billund (Sydøstjyllands Politi)
Socialrådgiver ved Kriminalforsorgen
Politiadvokat ved Anklagemyndigheden (Sydøstjyllands Politi)
Lederen af Ungdomsskolen/ SSP i Billund Kommune
Administrativ medarbejder i Familieafdelingen (sekretær for Samrådet)
Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk
Borgerservice ▪ Tinghusgade 15 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7015 ▪ mail: borgerservice@billund.dk
Cookies- og privatlivspolitik