Søg Søg
Forside / Voksne og ældre / Pas, kørekort og bil / Kørekort i udlandet

Kørekort i udlandet

Dit danske kørekort gælder i hele EU. I lande uden for EU skal du have et internationalt kørekort ved længerevarende ophold

I Billund Kommnue kan henvendelse vedr. kørekort kan kun ske til Borgerservice på Magion Biblioteket (Tinghusgade 15)  - se åbningstider

I Borgerservice kan du betale med 
  dankortlogo mastercard 

Internationalt kørekort uden for EU

Dit almindelige kørekort er tilstrækkeligt i alle EU-lande.

Hvis du opholder dig i et land uden for EU i længere tid, skal du have et internationalt kørekort. Et internationalt kørekort erstatter ikke det almindelige kørekort, men er et bevis på, at du har ret til at køre bil. Du kan kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort.

Et internationalt kørekort gælder ét år.

Du får dit internationale kørekort på kommunens borgerservicecenter, hvor du skal møde personligt op og medbringe:

  • dit kørekort, hvis det er af kreditkorttypen - ellers et gyldigt pas samt dit kørekort
  • har du ikke et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldig pas, skal du medbringe original dåbsattest, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation
  • et pasfoto efter gældende regler:

 

Fornyelse af kørekort til danskere bosat i udlandet

Hvis du har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, kan du ikke længere få udstedt nyt kørekort i Danmark, hvis du mister kørekortet eller skal have det fornyet.

Sådan gør du

Når du har bopæl i et EU- eller EØS-land, og du har mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort. Det er som regel din udenlandske bopælskommune, du skal henvende dig til.

Kørekortsmyndigheden vil bede dig om en bekræftelse på, at dit kørekort er udstedt i Danmark. Denne bekræftelse skal du selv indhente ved at henvende dig skriftligt til Rigspolitiet.

Ansøgningen på bekræftelsen skal indeholde dit cpr-nummer og din nuværende adresse. Hvis du har mistet dit kørekort, skal du også redegøre for, hvordan det er mistet. Det er vigtigt, at du husker at underskrive ansøgningen. Ansøgningen skal sendes med brev eller faxes til:

Rigspolitiet

Administrationsafdelingen

Pas og Kørekort

Polititorvet 14

1780  København V

Tlf: 45156390

Fax: 45150176

Når du modtager bekræftelsen, skal du tage den med til myndighederne i udlandet, og så udsteder de et nyt kørekort til dig.

 

Få mere at vide

Nogle lande kræver, at du får et lokalt kørekort, uanset opholdets varighed. Spørg inden rejsen på landets ambassade i Danmark, om disse regler er gældende i det pågældende land.

 

Sidst opdateret fra Borger.dk 21. maj 2013
Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk
Borgerservice ▪ Tinghusgade 15 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7015 ▪ mail: borgerservice@billund.dk
Cookies- og privatlivspolitik