Midler til naturpleje på privatejede arealer
Billund Kommune har afsat midler til naturpleje på privatejede arealer. Billund kommune kan således yde tilskud til opsætning af hegn på beskyttede naturtyper, såsom heder, moser og enge. På http://kort.arealinfo.dk/ kan de beskyttede naturtyper ses under naturbeskyttelse.
En ansøgning om midler til naturpleje skal indeholde en kort beskrivelse af projektet, et kortbilag og sendes via formularen, som du finder i selvbetjeningsboksen til højre på siden eller til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted.
Kortbilag kan udarbejdes på http://kort.arealinfo.dk/
Der skal udarbejdes en græsningsaftale på minimum 5 år.
Billund Kommune søger desuden kreaturer til afgræsning af kommunens egne naturarealer. Der indgås en græsningsaftale hvor Kommunen vedligeholder hegn, imens dyreejer passer kreaturerne.
Spørgsmål kan rettes til Mads Navntoft Olsen på tlf. 79 72 70 99.