Sundhedspolitik i Billund Kommune  

Byrådet har den 26. august 2008 vedtaget en sundhedspolitik for Billund Kommune. 

Udgangspunktet for sundhedspolitikken er byrådets visioner for sundhedsområdet. 

Sundhedspolitikken består af nogle en række målsætninger og en række indsatsområder. 

Billund Kommune er en kommune i bevægelse. En sund kommune, hvor alle har mulighed for og overskud til at træffe sunde valg. 

Målet med Billund Kommunes sundhedspolitik er

• Borgerne skal inddrages i arbejdet med Billund Kommunes sundhedspolitik. Inddragelsen skal ske på alle niveauer i processen.
• Billund Kommune træffer alle borgere i år 2017 i højere grad sunde valg.
• De sunde valg sker ud fra de forskellige muligheder, der stilles til rådighed. 

Sundhed

Sundhed er det, der gør, at jeg får mest muligt ud af livet 

Sundhed er den kraft og styrke, der sætter mig i stand til at klare dagligdagens udfordringer og tage ansvar for mit eget liv. 

Det betyder at:

• Sundhed er andet og mere end blot fravær af sygdom
• Jeg kan have et sundt liv på trods af min sygdom
• Sundhed i høj grad hænger sammen med velvære og trivsel
• Sundhed bygger på et helhedssyn 

Sundhedsfremme

Sundhedsfremme er med udgangspunkt i den enkeltes nærvær og netværk:

• At opbygge det fysiske, psykiske og sociale velbefindende
• At opbygge muligheder for at træffe sunde valg 

Det betyder at kommunen har et særligt ansvar for sundhedsfremme, men vi har alle et ansvar for:

• At gøre den enkeltes omgivelser og vilkår mere sunde
• At gøre det lettere for den enkelte at vælge en sundere levemåde 

Forebyggelse

Forebyggelse er

• At forebygge at sygdom opstår
• At medvirke til, at sygdom ikke udvikler sig yderligere
• At hindre, at der opstår komplikationer i forbindelse med sygdom

Indsatsområder 

Byrådet har vedtaget følgende indsatsområder for de kommende 1-4 år:

• Kost
• Røg
• Alkohol
• Motion
• Trivsel
• De kommunale medarbejdernes sundhed 

Billund Kommune ønsker, at alle borgere har handlekraft og får tilbud og støtte i forhold til KRAM+T. Borgernes handlekraft skal opbygges på et anerkendende grundlag. Billund Kommune arbejder for at trivsel smitter. 

Med handlekraft menes borgernes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterbar. 

Sundhedspolitikkens mål og visioner skal tænkes ind i arbejdet med de enkelte indsatsområder.

Der arbejdes med indsatsområderne som en del af driften og som projekter.
Arbejdet med indsatsområdet som en del af driften baserer sig alene på anerkendt viden.
Afprøvelsen af ny viden og nye metoder sker i forbindelse med projekter.

Generelt om krav til atbejdet med indsatsområderne

For det enkelte indsatsområde skal der opstilles målepunkter mv. jævnfør efterfølgende skema for flere delindsatser.

For de enkelte delindsatser beskrives:

• Målepunkt
• Organisering
• Status/ udgangspunktet
• Målemetode
• Hvordan foretages opfølgningen/ evalueringen
• Hvem foretager opfølgningen / evalueringen
• Opfølgningstidspunkter
• Handleplaner
• Styringsværktøj
• Tids- og aktivitetsplan
• Økonomi

Driftsenhederne i kommunen er ansvarlig for arbejdet med de enkelte indsatsområder.  

Det betyder

• At de skal tage ansvar for, igangsætte, lede, organisere, afvikle og evaluere sundhedsaktiviteter, som en del af den daglige drift.
• At driften kan rekvirere sundhedsfaglig bistand til udvikling af sundhedsaktiviteter hos sundhedskoordinatoren.
• At alle sundhedsaktiviteter skal baseres på anerkendt viden om sundhed og metode.
• At sundhedskoordinatoren skal orienteres og/eller inddrages i det sundhedsfaglige indhold i alle aktiviteter, hvor sundhed er en del heraf inden start
• At sundhedskoordinatoren skal være ajour med anerkendt viden og fremskaffe viden til brug for projekter. 

Til koordination af den overordnede planlægning og prioritering af kommunens sundhedsfremmende indsats for at sikre styringen af ressourcer og kvalitet i effekten, skal sundhedskoordinatoren altid inden start orienteres og/eller inddrages i det sundhedsfaglige indhold i alle aktiviteter, hvor sundhed er en del heraf. 

Arbejdet med indsatsområderne i driftsenhederne sker alene ud fra anerkendt viden. 

Arbejdet med indsatsområderne i driftsenhederne tager form at aktiviteter og/ eller tilbud. 

Arbejdet med indsatsområderne udelukker ikke nytænkning, udvikling og/eller afprøvning af ikke anerkendt viden. Men dette skal ske i form af projekter, således nytænkningen og afprøvningen af ny viden bliver beskrevet, godkendt og evalueret. Se det følgende afsnit.

Der arbejdes med indsatsområderne i projekter i følgende tilfælde: 

• Større ressource- og/ eller kommunikationskrævende opgaver
• Afprøvning af ny viden og/ eller nye metoder
• Overordnede planlægnings- eller prioriteringshensyn 

Arbejdet med indsatsområder som en del af projekter, iværksættes efter forudgående beskrivelse og godkendelse, og evalueres efterfølgende. 

Arbejdet med indsatsområder som en del af projekter vil udvide spektret af aktivitets- og tilbudsmuligheder for indsatsområder i driftsenhederne. 

Arbejdet med indsatsområder som en del af projekter kan f.eks. være Alkoholprojektet og projektet vedr. den kommunale medarbejder – ”kaskade-modellen.”

Se Sund By Netværkets tjekliste for kvalitetssikring af projekter.

Sundhedsarbejdet i Billund Kommune udfoldes efter en ”kaskade-model”, hvor den enkelte kommunale medarbejder får viden om ”hvorfor og hvordan sundhed”, således at de selv bliver i stand til at træffe sunde valg. Både i deres eget liv og i den kommunale sagsbehandling. 

Udfoldelsen af kaskade-modellen er et vigtigt element i sundhedsarbejdet. Men kaskade-modellen er ikke en forudsætning for iværksættelsen af sundhedsaktiviteter. 

Sundhedsgruppen består af en styregruppe, med 2 tilknyttede projektgrupper. 
Styregruppen skal sikre overordnet koordinering, beslutte indstilling til puljemidler, foretage evaluering samt sikre helhed og sammenhæng på sundhedsområdet.

Projektgrupperne repræsenterer den kommunale forvaltnings arbejde i henholdsvis Sundhedsgruppe, børn og unge, og Sundhedsgruppe, voksne.

Sundhedsgruppernes ansvar og opgave:

• At omsætte sundhedspolitikken til konkrete sundhedsindsatser og i fornødent omfang inddrage foreninger, organisationer og virksomheder på lokalt plan
• At gøre sundhed aktiv, hvilket betyder at sundhedsfremmebudskabet bliver udbredt blandt medarbejdere
• At udarbejde handleplaner for implementering af de vedtagne centrale og decentrale sundhedstiltag.
• At udarbejde nye tiltag ud fra evalueringsrapporten på sundhedsområdet 
• At udarbejde en prioriteret indstilling til styregruppen over ansøgninger til de interne puljemidler
• At søge eksterne projekt- og udviklingsmidler ud fra kommunens sundhedspolitik
• At sikre at indsatser med støtte fra kommunens sundhedspulje iværksættes.
• At skabe intern og ekstern synlighed om kommunens sundhedsfremmende arbejde
• At bidrage med inspiration til styregruppen
• At sikre erfaringsudveksling i hele organisationen.

Baggrund for valg af Fremme af rygestop, fremme af røgfrie miljøer og forebygge rygestart som indsatsområde

Vi henviser til Sundhedspolitikken og Generelt om arbejdet med indsatsområderne.

Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Tobaksområdet er ligeledes det forebyggelsesfelt, hvor vi finder den bedste videnskabelige dokumentation for effekt, og hvor der er flest danske erfaringer. [1] Samlet peger litteraturen på, at rygestop udgør en af de mest omkostningseffektive interventioner i sundhedsvæsenet. [2] 

Eksempler på nuværende initiativer i Billund Kommune indenfor Fremme af rygestop, fremme af røgfrie miljøer og forebyggelse af rygestart som indsatsområde

Apoteket løbende rygestopkurser.

I både Billund og Grindsted Kommune var der en rygepolitik. MED arbejder i øjeblikket med delpolitikker under personalepolitikken. I den sammenhæng overvejes at formulere en overordnet rygepolitik som en delpolitik.  

[1] Kilde: ”Ti skridt til god tobaksforebyggelse – den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats”, Sund By Netværket 2006.

[2] Kilde: ”Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne – dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet”, Betina Højgaard, Jeppe Sørensen og Jes Søgaard, DSI Institut for Sundhedsvæsen, august 2006.