Søg Søg
Forside / Kultur og fritid / Kulturskole

Billund Kulturskole 

Hvad enten du er til musik, maling eller mimik, så er Billund Kulturskole sikkert noget for dig.  

Billund Kulturskole er en kommunal institution, som tilbyder undervisning i musik, billedkunst og drama. Vores primære målgruppe er børn og unge op til 25 år, men der optages også voksne elever. På Kulturskolen kan du enten gå til ene-undervisning eller på små og store hold, og desuden arrangeres der bl.a. weekendkurser med spændende emner gennem hele sæsonen.  

Vi spiller sammen er Billund Kulturskoles motto, og det gælder på alle måder i hverdagen. Kulturskolen har adskillige traditionsrige orkestre, og der lægges stor vægt på at stimulere og inspirere eleverne gennem den fælles kulturoplevelse. Dette gøres også ved at arrangere små og større projekter på tværs af kunstarterne, og Billund Kulturskole indgår ligeledes i tætte samarbejder med bl.a. folkeskolerne.  

Besøg Billund Kulturskoles hjemmeside og bliv inspireret!.  

Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk
Borgerservice ▪ Tinghusgade 15 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7015 ▪ mail: borgerservice@billund.dk
Cookies- og privatlivspolitik