Søg Søg
Forside / Børn og unge / Skole og uddannelse

Skole og uddannelse

Læring og kompetenceudvikling er i højsædet i folkeskolerne i Billund Kommune, hvor vi har helhedsskole i 0.-6. klasse med et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle skoler arbejder med LP-modellen, og der er fokus på læsning gennem hele skoleforløbet. Sideløbende arbejder skolerne ud fra en naturfaglig strategi, som skal sikre elevernes kompetencer i disse fag.  

Den sammenhængende børnepolitik er på de enkelte skoler afsæt for en inkluderende og anerkendende skole, hvor det enkelte barns trivsel er i centrum, men hvor også fællesskabet vægter højt.  

Der er både politisk og hos skolerne stor opmærksomhed på, at samfundet udvikler sig og skolen skal følge med. Senest er der gennemført en reform, hvor der er fokus på større sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole.  

Billund Kommune indgår i et samarbejde med LEGO-fonden om Børnenes Hovedstad gennem udviklingsselskabet Capital of Children Company. Samarbejdet betyder blandt andet, at skolerne i Billund har fået nye lokaler, som styrker det naturfaglige undervisningsmiljø. Samtidig kommer der løbende mulighed for nye projekter, som skolerne kan deltage i.  

Der er sammenhæng mellem dagtilbud og skole, men også mellem udskoling og ungdomsuddannelserne i kommunen, hvor Campus Grindsted repræsenterer et bredt udsnit af ungdomsuddannelser til alle.  

I Billund Kommune har vi også en kulturskole og en ungdomsskole. Mottoet for kulturskolen er ”Vi spiller” sammen, og det er netop, hvad samarbejdet mellem folkeskolerne og ungdomsskole/kulturskole gør.  

Vi har syv folkeskoler. Store og små alle med fælles mål, men også med forskelighed og lyst til at eksperimentere med undervisningsmiljøet og give børnene i skolen mulighed for at lære med alle sanser, at bevæge sig og trives i en skole i konstant udvikling og balance med den tid vi lever i.  

Besøg skolerne, kulturskolen, ungdomsskolen, Campus. Følg henvisningen i venstremenuen..

Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk
Borgerservice ▪ Tinghusgade 15 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7015 ▪ mail: borgerservice@billund.dk
Cookies- og privatlivspolitik