Hvorfor en designguide?
En kommunes visuelle identitet er den måde, som borgerne og omverdenen oplever kommunen på – i tryksager, på hjemmesiden, skiltning, biler og alt andet materiale, som kommunen lægger navn til. Derfor er det vigtigt, at den visuelle identitet er enkel og klar, og at der er sammenhæng og konsekvens i den måde, som kommunen bruger sit logo på og viser sit grafiske udtryk.
Denne designguide præsenterer hele Billund Kommunes visuelle identitet, og viser, hvordan logoet bruges. Her er de grundlæggende regler, og der er inspiration til, hvordan man kan lave et varieret og kreativt design.
Når man bruger designguiden konsekvent, er det med til at holde en professionel og sammenhængende designlinie, som er med til at tegne et godt billede af Billund Kommune.
Et dynamisk redskab
Designmanualen angiver retningslinjer for, hvordan vi i Billund Kommune kommunikerer visuelt. Den er et dynamisk redskab, og der kan løbende ske ændringer af de enkelte emner. Derfor bør du holde dig ajour med de opdateringer, som kommer til hen ad vejen. Vi anbefaler således, at designguiden ikke downloades, men i stedet at den tilgåes her på hjemmesiden.
Klik her for at læse Billund Kommunes designguide.
Spørgsmål eller kommentarer
Har du spørgsmål, kommentarer eller ønsker til forbedringer til designmanualen, hører vi meget gerne fra dig. Designmanualen skal nemlig gerne være så nyttig og brugervenlig, som mulig. Kontakt Byrådssekretariatet i Billund Kommune.